Forstå processen

 

Hvis din idé eller projekt understøtter vores udviklingsstrategi, er det en god ide, at du sætter dig godt ind i ansøgningsprocessen.

At søge og få udbetalt LAG-midler er nemlig en proces, der samlet strækker sig over flere år og stiller betydelige krav til ansøgeren. Derfor bør du tidligt i forløbet vurdere, om du mener at kunne leve op til kravene, eller om du skal gå andre veje for at få realiseret din idé. Det er også en god idé at gå i dialog med en af vores koordinatorer.

Hos LAG kan vi hjælpe dig med projektbeskrivelse og ansøgning samt vejlede dig i den aktive projektfase og projektafslutningen. Men som ansøger og projektholder er du selv ansvarlig for alle konkrete opgaver i relation til projektansøgningen, fx projektbeskrivelse, indhentning af tilbud, lønudbetalinger, timesedler, budget, regnskab og slutrapport.

Du kan læse mere om LAG-ordningen på livogland.dk, der er en hjemmeside fra Bolig- og Planstyrelsen. Her finder du relevante vejledninger, skemaer, tjeklister og meget mere.

Er du stadig i gang med at udvikle din idé, eller mangler du at få styr på din forretningsplan, bør du rette henvendelse til din kommunale kontaktperson, inden du tager fat i os.

Grundlæggende er der tre faser i processen:

LAG Bornholm

Klaus Hansen Petersen
Koordinator
Tlf: 24 20 84 02

khp@lag-smaaoerne.dk

Alle hverdage
8.30-15.00

Ansøgningsfasen

Du skal oprette dig som bruger i vores online-ansøgningssystem, der bruges hele vejen igennem.

Gennemførelsesfasen

Mens du gennemfører dit projekt, er det vigtigt at holde styr på papirarbejdet.

Udbetalingsfasen

Når projektet er slut, søger du om udbetaling af dit støttetilsagn ved behørig dokumentation.

Få hjælp i ansøgningsprocessen

Vores koordinator er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for konkret vejledning om ansøgningsprocessen eller sparring til din projektidé. Det er gratis at få vejledning.
Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at have læst vores udviklingsstrategi og vejledningen om tilskud fra LAG-midler, da de danner rammen for vores arbejde.

Klaus Hansen Petersen

Koordinator

TLF: 24 20 84 02

khp@lag-smaaoerne.dk

ALLE HVERDAGE 8.30-15.00

 

LAG Småøerne

 

LAG Småøerne er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen på de 27 danske småøer. Det gør vi ved at samarbejde bredt med øboerne, det lokale erhvervs- og foreningsliv, iværksættere, kommuner og vidensinstitutioner.

Vi er en åben forening, som alle over 15 år, bosiddende på en af de 27 danske småøer, kan blive gratis medlem af. LAG Småøerne udsender nyhedsbrev et par gange om året.

LAG Småøerne

Kochsgade 31D, 2., 5000 Odense C
Mobil: +45 20 30 99 17
ak@lag-smaaoerne.dk

Læs vores Cookie- og Privatlivspolitik

Tilgængelighedserklæring

Følg os på Facebook