Gennemførelsesfasen

 

Hvis du har søgt om støtte via LAG-puljen, må du for egen regning og risiko påbegynde dit projekt allerede inden du har indsendt din ansøgning om tilskud i Tast Selv. Projektet må dog ikke være påbegyndt før den 1. januar 2023, eller være fysisk afsluttet/fuldt ud gennemført, før ansøgningen indsendes. 

Hvis vores bestyrelse vælger at indstille projektet til støtte, vil du modtage et indstillingsbrev med oplysning om det beløb vi ønsker at støtte med. Du kan nu gå i gang med – eller fortsætte – projektet, men de udgifter du afholder, er stadigvæk for egen regning og risiko.

Når Plan- og Landdistriktsstyrelsen har kontrolleret ansøgningen, vil du modtage dit tilsagnsbrev, som bekræfter støttebeløbet og fortæller dig hvad du skal overholde, for at få støttebeløbet udbetalt. 

Læs dit tilsagnsbrev igen igen – og igen!!

Ændringer undervejs
Det er vigtigt, at du i løbet af projektperioden informerer din koordinator om alle former for ændringer af dit projekt. Selv små ændringer kan kræve en godkendelse. Ændringsanmodninger skal altid indsendes inden du foretager ændringerne. 

Vær særlig opmærksom på

    Udbud:
    For alle bygge-/anlægsprojekter over 300.000 kr. ekskl. moms gælder, at man skal indhente underhåndsbud på opgaven, og overholde udbudsreglerne i Tilbudsloven:

    • Send enslydende skriftlig anmodning om tilbud fra mindst 2 entreprenører.  I opfordringsskrivelsen præciseres opgaven og kriterier for afgivelse af tilbud 
    • Modtag minimum to sammenlignelige tilbud på skrift   
    • Find udbudsvinderen ud fra kriterierne i opfordringsskrivelsen, og udsend skriftlig begrundelse for valgte og fravalgte tilbud 

    Læs mere om regler for udbud i projektvejledningens afsnit 12

    Fakturaer/betalingsdokumentation:
    Fakturaerne er grundlaget for at du kan få dit tilskud udbetalt. Hold derfor styr på dine bilag, og sørg for at du overholder de forskellige krav, der stilles til fakturaerne. Se Fakturatjeklisten i projektvejledningens afsnit 13.3

    Husk at al fakturering skal ske inden for projektperioden!

    For at få udbetalt dit tilskud, skal du indsende fakturaer og kunne dokumentere at betalingen er sket til de leverandører, der har udstedt fakturaerne. Læs mere i projektvejledningens afsnit 13.4

    Gode råd
    Du finder flere gode råd til gennemførelsesfasen HER

    Nyttige dokumenter

    Som projektansvarlig er det vigtigt at læse projektvejledningen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen

    Ændringer i projektet

    Det er vigtigt at du kontakter koordinator inden du foretager projektændringer

    Ansøgningsfasen

    Du skal oprette dig som bruger i vores online-ansøgningssystem, der bruges hele vejen igennem.

    Gennemførelsesfasen

    Mens du gennemfører dit projekt, er det vigtigt at holde styr på papirarbejdet.

    Udbetalingsfasen

    Når projektet er slut, søger du om udbetaling af dit støttetilsagn ved behørig dokumentation.

    Få hjælp i ansøgningsprocessen

    Det er altid en god idé at kontakte en af vores koordinatorer, inden du kaster dig ud i ansøgningsprocessen. Vores koordinatorer Anja Bech Knudsen og Morten Priesholm kan både vejlede om LAG-ordningen, give dig gode råd til ansøgningsprocessen og tilbyde sparring på din projektidé.

    Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at læse om vores støtteordninger under fanen ”Søg tilskud”.

    Anja Bech Knudsen

    Koordinator (LAG)

    TLF: 20 30 99 17

    ak@lag-smaaoerne.dk

    Morten Priesholm

    Koordinator (NFLAG/FLAG)

    TLF: 22 32 84 93

    mp@lag-smaaoerne.dk

    LAG Småøerne

     

    LAG Småøerne er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen på de 27 danske småøer. Det gør vi ved at samarbejde bredt med øboerne, det lokale erhvervs- og foreningsliv, iværksættere, kommuner og vidensinstitutioner.

    Vi er en åben forening, som alle over 15 år, bosiddende på en af de 27 danske småøer, kan blive gratis medlem af. LAG Småøerne udsender nyhedsbrev et par gange om året.

    LAG Småøerne

    Kochsgade 31D, 2., 5000 Odense C
    Mobil: +45 20 30 99 17
    ak@lag-smaaoerne.dk

    Læs vores Cookie- og Privatlivspolitik

    Tilgængelighedserklæring

    Følg os på Facebook