Vi støtter
Under LAG-puljen støtter vi projekter indenfor følgende fire indsatsområder, som er fastsat i LAG Småøernes Udviklingsstrategi 2023-2027:
1. Bæredygtigt erhverv
Mål 1.1: Udvikling af nye og eksisterende virksomheder med fokus på bæredygtighed, samarbejde og nye samarbejder med fastlandsvirksomheder.
Mål 1.2: Skabe erhvervssamarbejde og netværk på småøerne.
2. Grøn omstilling
Mål 2.1: Omstilling til bæredygtige energiløsninger, der reducerer øsamfundenes energiforbrug og deres udledning af drivhusgasser.
Mål 2.2: Grøn omstilling indenfor fx transport og infrastruktur, affaldshåndtering, genbrug, vandforbrug samt natur & biodiversitet.
3. Bosætning
Mål 3.1: Øget bosætning og en mere bæredygtig demografi på småøerne
4. Bæredygtige fællesskaber og netværk
Mål 4.1: At styrke foreninger og andre bæredygtige fællesskaber
Mål 4.2: Skabe trivsel og udvikling gennem at øge muligheder for kulturelle og oplysende aktiviteter.
Mål 4.3: At skabe videns- og erfaringsudveksling både på og mellem øerne samt det omkringliggende samfund.
Du finder mere information om de fire indsatsområder i vores udviklingsstrategi:
Vurdering af ansøgninger
De ansøgninger som LAG Småøerne modtager, bliver behandlet og prioriteret af foreningens bestyrelse. Det er alene bestyrelsen, der beslutter om en ansøgning skal indstilles til tilsagn og med hvilket støttebeløb/-procent. Der kan dog maks. ydes et tilskud på 50% af et projekts samlede støtteberettigede udgifter.
Grundlaget for bestyrelsens vurdering af ansøgninger er LAGens Udviklingsstrategi 2023-2027 samt en scoring af ansøgninger ud fra ti kriterier.
Det er Plan- og Landdistriksstyrelsen der giver det endelige tilsagn, på baggrund af LAGens indstilling og et tjek af at ansøgningen overholder formalia jf. projekvejledningen.
LAG Småøerne
Udviklingsstrategi
Som potentiel ansøger er det en god idé at læse vores udviklingsstrategi.
Søg LAG tilskud
Læs mere om hvordan du søger vores LAG pulje
Ti Kriterier
For at sikre en objektiv, grund og ensartet vurdering af alle ansøgninger, har Plan- og Landdistriktsstyrelsen fastlagt ni kriterier, som LAGens bestyrelse skal vurdere ansøgningerne ud fra. Derud over har LAGen mulighed for at tilføje ekstra kriterier.
LAG Småøerne har valgt at tilføje et kriterie omkring bæredygtighed.
Hvornår kommer der svar på ansøgningen
Ansøgningerne behandles af vores bestyrelse, og du kan forvente at have en afklaring senest 8 ugerefter ansøgningsfristens udløb. Alle ansøgere får svar i form af et indstillings- eller afslagsbrev.
Når Plan- og Landdistriktsstyrelsen har godkendt at formalia er overholdt i de ansøgninger der er indstillet til tilsagn, udsender de tilsagnsbrev til tilskudsmodtagerne. Der kan godt gå op til et par måneder fra du har modtaget indstillingsbrevet fra LAG Småøerne, og til du får tilsagnsbrevet fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Ansøgningsfasen
Du skal oprette dig som bruger i vores online-ansøgningssystem, der bruges hele vejen igennem.
Gennemførelsesfasen
Mens du gennemfører dit projekt, er det vigtigt at holde styr på papirarbejdet.
Udbetalingsfasen
Når projektet er slut, søger du om udbetaling af dit støttetilsagn ved behørig dokumentation.
Få hjælp i ansøgningsprocessen
Det er altid en god idé at kontakte en af vores koordinatorer, inden du kaster dig ud i ansøgningsprocessen. Vores koordinatorer Anja Bech Knudsen og Morten Priesholm kan både vejlede om LAG-ordningen, give dig gode råd til ansøgningsprocessen og tilbyde sparring på din projektidé.
Inden du kontakter os, opfordrer vi dig til at læse om vores støtteordninger under fanen ”Søg tilskud”.
Anja Bech Knudsen
TLF: 20 30 99 17
ak@lag-smaaoerne.dk
Morten Priesholm
TLF: 22 32 84 93
mp@lag-smaaoerne.dk
LAG Småøerne
LAG Småøerne er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen på de 27 danske småøer. Det gør vi ved at samarbejde bredt med øboerne, det lokale erhvervs- og foreningsliv, iværksættere, kommuner og vidensinstitutioner.
Vi er en åben forening, som alle over 15 år, bosiddende på en af de 27 danske småøer, kan blive gratis medlem af. LAG Småøerne udsender nyhedsbrev et par gange om året.
LAG Småøerne
Kochsgade 31D, 2., 5000 Odense C
Mobil: +45 20 30 99 17
ak@lag-smaaoerne.dk
Læs vores Cookie- og Privatlivspolitik
Følg os på Facebook